Tech-ni-Fold Firmaprofil

 

En fantastisk rejse

Tech-ni-Fold blev grundlagt i januar 1999 med en ny idé om radikalt at forbedre produktiviteten på en falsemaskine. Graham Harris, bogbinderchef, blev skaberen af Tri-Creaser, verdens første og eneste roterende bukkeanordning, som fuldt levede op til kvaliteten i en cylinder. Denne fantastiske opdagelse blev en katapult for Graham, hvis spændende rejse fortsatte længere, end han nogensinde havde forestillet sig.

Heidelberg kontrakt

I juli 2000 sikrede Graham sig en købskontrakt på to Tri-Creasere fra ingen andre end den globale gigant, Heidelberg. Samarbejdet eksisterer stadig den dag i dag. Graham underskrev snart tilsvarende kontrakter med andre kendte maskinproducenter, og rygtet spredtes hurtigt. Grahams enkeltmandsfirma var ved at blomstre, og fra det øjeblik var tingene ikke længere de samme.

Stærkt distributionsnetværk

I dag er der syv ansatte i Tech-ni-Fold, som derudover har et meget stærkt forhandlernetværk i bl.a. Skandinavien, UK, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Australien samt begyndende samarbejde i nye, succesrige industrilande som Kina og Indien. Med mere end 20.000 solgte Tri-Creasere per april 2006 har Tech-ni-Fold etableret sig som markedsførende indenfor bukketeknik i hele verden.

Innovation og udvikling er nøglen

Med udgangspunkt i Tri-Creaser fænomenet har Tech-ni-Fold dynamisk udvidet produktsortimentet til også at omfatte andre kritiske og specialiserede områder indenfor post press, og vi er også meget aktive indenfor maskinkoncept og design. Innovation og udvikling har vores højeste prioritet med næsten 200 unikke produkter, som designes og sælges med stor succes af vores internationale partnere.

Faciliteter bygget til formålet

For nylig flyttede Tech-ni-Fold til nye lokaler, specialbygget til formålet. Her er firmaet fuldt udrustet til at tilbyde state of the art teknisk træning og marketing support for sit hastigt voksende forhandlernetværk. Et imponerende showroom fungerer desuden som både forsknings- og udviklingsfaciliteter.

Kunderne styrer retningen

At lytte til hvad kunderne ønsker og at omsætte disse tanker til realiteter er en enkelt filosofi, som praktiseres hver dag af Tech-ni-Folds ansatte.

Graham Harris Managing Director

Graham Harris
Administrerende Direktør

At føre en idé ud i livet

”Min erfaring er, at store idéer ofte kommer fra folk i produktionen. Disse idéer er vældig svære at få ud af bogbinderiet og ind i et professionelt firma, som kan investere store mængder penge i at få dem markedsført. Jeg er oprigtigt talt stolt over, at det er lykkedes mig at bringe min egen idé ud på verdensmarkedet, og at jeg nu kan nyde større succes, end jeg nogensinde drømte om. Udover mit eget gennembrud på dette nichemarked er jeg stolt over at være omgivet af ligeså entusiastiske medlemmer af Tech-ni-Fold teamet, som konstant udvikler og skaber innovative løsninger nu og langt ud i fremtiden”.

Min personlige garanti

Jeg forstår din skepsis og naturlige forbehold overfor nye produkter, og det er derfor, jeg beder dig bruge vores Tech-ni-fold garanti. Vi viser, at vi står 100% bag vores produkter ved at tilbyde vores kunder fuld returret, hvis de ikke er komplet tilfredse.

 

Tech-ni-Fold garantien

 

Vi står 100% bag vores produkter, som alle leveres med denne unikke garanti…

Vi tror, du vil give os ret i, at ingen andre i branchen giver en garanti så stærk som denne. Det er vores måde at vise dig, at vi tror på vores produkter og deres evne til at løse mange af de frustrationer, som vi alle har oplevet igennem årene.

Unik fem-trins risikofri garanti

Garanti 1

Hvis vores produkter ikke er lige så lette at bruge, som vi siger, de er – selv første gang du bruger dem - og ikke sparer dig for mange timer, så send dem retur og få dine penge tilbage.

Garanti 2

Hvis vores produkt ikke lever op til forventningerne – så send den retur og få dine penge tilbage.

Garanti 3

Hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med vores produkter efter 3 måneder, så send dem retur til os og få dine penge tilbage.

Garanti 4

Hvis vores produkter ikke har sparet dig for mere end 5 gange deres pris efter 12 hele måneder, så send dem retur til os og få dine penge tilbage. Du skal bare tage et billede af vores udstyr på din maskine, før du returnerer det, for at vise, at du i hvert fald prøvede det.

Garanti 5

Alle vores produkter har 3 års garanti. Hvis vores produkter af en eller anden grund går i stykker indenfor de første 3 år, bliver de erstattet omgående – uden omkostninger for dig!